Søgemaskineoptimering
Søgemaskineoptimering – også kendt som SEO (Search Engine Optimization) – handler om at få dit website til tops i søgemaskinernes almindelige søgeresultater, også kaldet organiske placeringer. Dette gøres ved at arbejde med kvalitet og relevans af websitets indhold samt opbygge websitets autoritet i søgemaskinernes øjne over tid.
SEO er gennem årene blevet en populær kanal til at opnå bedre synlighed online, og det er en kanal, som kan skabe mærkbare resultater i både indland og udland. Hvis man arbejder med marketing – og i særdeleshed online marketing – så kender man nok til SEO. Men derfra og så til at forstå alle de dynamikker der ligger bag, der er et stykke vej. SEO er nemlig ikke noget man mestrer natten over.
Hvorfor er søgemaskineoptimering vigtigt?
Som virksomhed er det vigtigt, at man prioriterer sin online markedsføring, da internettet som platform for søgning er den primære for både unge og ældre forbrugere. Internettet er stedet, hvor vi søger efter produkter, ydelser og services, og er man ikke tydeligt tilgængelig der, så bliver man som oftest valgt fra til fordel for andre.
Hvordan griber man opgaven med SEO an, og hvordan opnår man de bedste resultater online? Inden man kaster sig ud i det, er det vigtigt, at man har en grundlæggende forståelse for søgemaskinernes algoritmer, som bruges til at rangere websites op imod hinanden på hver enkelt søgning. Har man ikke denne forståelse, kan man sagtens have et pænt website med lækkert indhold og fine produkter, men hvis SEO ikke indtænkes fra start, så svarer det lidt til at åbne en fysisk butik uden et skilt på facaden og uden, at man fortæller nogen om butikken.
Hvis ikke man besidder denne viden eller disse evner, så anbefaler vi, at man allierer sig med nogen der har erfaring med SEO. Vi har mange års erfaring med SEO, og bistår i forvejen en lang række virksomheden med viden, tekniske analyser og hands-on arbejde med et mål for øje: at vækste deres forretning gennem SEO.
Hvordan arbejder man med SEO?
Søgemaskinernes algoritmer kigger på hundrede – måske tusindvis af faktorer, når de skal beslutte, hvilke websites der skal ligge øverst i søgeresultaterne. Her er særlig Google gået forrest i deres mål om at gøre indhold og fakta tilgængeligt for alle hurtigst og nemmest. Listen over faktorer er hemmelig, men der er udbredt enighed om, at man overordnet set bør arbejde med følgende områder:
- Content
- Teknik
- Autoritet
- On-site
Målet er at komme til tops i søgeresultaterne – og som minimum bør man være at finde på side 1 af søgeresultaterne på ens vigtigste produkter eller ydelser. Er man ikke at finde der, så går folk til nogle andre. Vil man have succes med sin søgemaskineoptimering, er det vigtigt at disse elementer tages hånd om på en god og strategisk måde.
Vi tilbyder kompetent viden, sparring og erfaring indenfor området, og vi kan derfor hjælpe virksomheder i alle størrelser på rette vej. God SEO bør ikke underkendes, og har man en dårlig placering på søgemaskinerne, så vil det ofte kunne mærkes på besøgstal og omsætning på en negativ og utilstrækkelig måde. Er man ikke at finde på side 1 i søgeresultaterne, skal man ikke regne med at få trafik gennem SEO. Men ligger man højt på populære søgeord, kan det omvendt være en guldgrube.
Tager man fat i de 4 nævnte faktorer, der udgør god SEO, så kan det være svært at forme dem på en givende og resultatorienteret måde, hvis ikke man foretager en forudgående analyse af tilstanden eller problemet. Har man ikke selv de rette færdigheder til eksempelvis at gå i dybden med en søgeordsanalyse, selve indholdet eller udviklingen af links, så kan det være en god idé at få hjælp udefra, så man sikrer sig de bedste vilkår for succes og bedre tal på bundlinjen.
De 4 grundsten i SEO:
Content
Det er vigtigt, at du først og fremmest har noget indhold, som er relevant for dine brugere. Det vil sige noget indhold som dine brugere har lyst til at læse, fordybe sig i og dele med andre. På den måde kan du vise Google, og andre søgemaskiner, at dit indhold skaber værdi for andre.
Teknisk SEO
Der er naturligvis også en del ved websitets tekniske fundament, som skal være på plads for at få et bedre udgangspunkt i forhold til dine placeringer på Google. Her er der både tale om hastighed, sitemap, mobilvenlighed, redirects og meget mere, som sørger for den bedste oplevelse for dine brugere.
Autoritet
Den vigtigste parameter, når man arbejder med SEO, er uden tvivl ens autoritet. Det er ens troværdighed for Google, og det er med til at fortælle Google, om man generelt set er relevant for brugere. Det er blandt andet for at øge ens troværdighed, at man arbejder med blogs, udgiver artikler og laver linkbuilding.
On-site SEO
Når du har udarbejdet en masse indhold til din hjemmeside, er det også vigtigt, at alt indholdet er sat korrekt op, således at Google læser det korrekt. Det er derfor vigtigt at have styr på ens sidetitler, H1’er, H2’er, H3’er, alt-tekster til billeder, punktforme og så videre. Samtidig er det vigtigt, at de enkelte undersider ikke står alene, men bindes fornuftigt sammen via interne links. Hvis det er sat op optimalt, kan Google bedre læse og forstå din side.
Gode tips til dig omkring søgemaskineoptimering:
Sæt dig et mål
Før man igangsætter sit SEO-projekt, er det vigtigt, at man sætter sig et realistisk mål. Det er vigtigt, at det er realistisk og målbart – ellers ender man med at gå i gang med andre projekter, da man ikke kan spore sine fremskridt. Det kan være svært at vide, hvad målet skal være uden at sparre med andre, men det kunne være fremgang i placeringer, øget trafik eller mere salg.
Find den rette strategi og planlæg
Det er vigtigt, at man udarbejder en strategi for, hvordan man vil nå sine mål. Da dette vil være en langsigtet opgave, så kræver det, at man planlægger. Det er op til ens eget temperament, hvor meget der skal planlægges, og hvordan opgaverne skal ligge. Men holder man ikke fast i strategien og planen, kan mange timers arbejde være spildt.
Hav en mobilvenlig side
Da over halvdelen af søgninger på Google er fra mobilen, vægter Google din mobilvenlighed højt. Hvis din hjemmeside ikke er responsiv eller loader langsomt på mobil, så vil du have noget sværere ved at opnå høje placeringer på Google, som officielt rangerer efter ”mobile first”. Det handler heller ikke kun om, hvad Google synes, men også dine brugere. Kan dine brugere ikke finde ud af at bruge din hjemmeside fra mobilen, så trækker det ned ift. SEO.
Lav en søgeordsanalyse
En søgeordsanalyse er essentielt i ens søgemaskineoptimeringsarbejde, da den er med til at kortlægge søgevolumen, nuværende placeringer og konkurrence på de udvalgte søgeord, som er vigtige for ens forretning. Uden en søgeordsanalyse ved vi ikke, om man løber i den rigtige retning, og den er med til at finde det fulde potentiale. Den kan også medvirke til at finde muligheder, som konkurrenterne måske ikke har fået øjnene op for, i form af nye søgeordsvarianter eller nytilkomne søgeord, der stiger i popularitet.
Skriv relevant indhold
Det at have en masse indhold virker kun, hvis indholdet rent faktisk er relevant for brugerne. Hvis det er relevant for brugerne, vil de få svar på deres spørgsmål, og vil dermed gerne interagere med indholdet og dele det. Hvis du løser brugerens problem, så har du relevant indhold, som søgemaskiner inkl. Google vægter rigtig højt.
Sørg for din side er hurtig
Google og de andre søgemaskiners mission er at løse et problem for brugeren. Med andre ord: Give brugeren det bedst mulige søgeresultat til alle søgninger. For at kunne give det rette resultat med det samme, ønsker de også at topplaceringer i søgninger er relevante, men bestemt også hurtige. Hvis din side er for lang tid om at loade, falder brugerne fra, og derfor er dit resultat ikke relevant i søgemaskinens øjne.
On-site SEO – teknisk SEO
Når man skal søgemaskineoptimere, er der i virkeligheden tale om arbejde, der både skal udføres internt og eksternt. For at få en god placering på de mest kendte søgemaskiner såsom Google eller Bing, så er det vigtigt, at det tekniske fundament på ens hjemmeside er i orden. Med SEO optimerer man nemlig både for brugere samt søgemaskinernes crawler-robotter, der løbende kommer forbi og tjekker websitets kvalitet.
On-site SEO refererer til det indhold som din egen side består af og kvaliteten af dette. Al content på din egen side skal opfylde en række kriterier før at Google gnidningsfrit kan finde, forstå og indeksere dit indhold. Google opererer ud fra en række sammenhængende algoritmer, og hvorvidt ens SEO er godt eller ej, afhænger ligeledes af forskellige faktorer, som alle i sidste ende gør en afgørende forskel.
Blandt de mange variabler, der kan have indvirkning på placeringen i Google, når det kommer til on-site optimering, så må disse siges at være nogle af dem, der vejer tungest:
- Titel og beskrivelse
- H1-, H2- og H3-overskrifter
- Intern linkstruktur
- URL-struktur
- Eksterne links
- Søgeordets relevans på hjemmesiden
- Kvaliteten af content, artikler og produktbeskrivelser
Mange af disse variabler kan virke overvældende at optimere på, men der kan vi som din SEO partner hjælpe med at sammensætte brugbare strategier, som I som virksomhed også kan følge på sidelinjen. Vi hjælper jer med at optimere jeres færd online, så I på sigt kan få et stort udbytte af jeres indsats indenfor SEO-arbejdet.
Der findes diverse værktøjer og metoder til at spore, hvorvidt ens content på hjemmesiden er konkurrencedygtigt eller ej, og hvor der eventuelt kan findes fejl og mangler.
Forskellen på SEO og Google Ads
Når man taler om online markedsføring, så vil mange unægtelig forbinde det med Google og de dertilhørende annoncer (Google Ads). Google som søgemaskine er en betroet allieret, når det kommer til markedsføring, og i dagens samfund er det svært at konkurrere på lige fod med andre, hvis man ikke følger med på denne front.
Selvom SEO og Google følges ad langt hen ad vejen, så er det to vidt forskellige ting, som skal gribes an fra forskellige vinkler.
Mens Google Ads er de betalte resultater, som vises allerøverst på Google, så er SEO simpelthen helt gratis. Med SEO kan man mange ting, som man ikke kan med Google Ads og omvendt, og det kan være svært at give et endegyldigt svar på, hvad der er bedst at benytte sig af. Ofte virker de bedst i synergi med hinanden.
Det kendetegner Google Ads:
Resultater med det samme
Med Google Ads kan du få visninger på Google samme dag, som annoncerne er sat op. Du kan ændre budskaberne og rette i, hvilke søgeord du ønsker at være synlig på og ikke mindst, hvilke du ikke ønsker at være synlig på.
Godt til at teste budskaber
Google Ads fungerer rigtig godt til at teste budskaber af og lave splittests på hvilke vendinger, unique selling points (USP’er) og lignende, som fungerer for jeres målgruppe. Man kan teste annoncer mod hinanden og se, hvilket budskab, der skaber mest relevant trafik.
Betal for trafikken
Med Google Ads betaler man for den trafik, som der kommer ind på din hjemmeside. Man kan selv kontrollere, hvilke søgeord man er synlig på, så man kun betaler for relevant trafik, og kan frasortere irrelevant trafik med tiden. Dette gøres via tilføjelse af søgeord såvel som negative søgeord.
Det kendetegner SEO:
Langsigtede resultater
Med søgemaskineoptimering skal man forvente en længere periode før man kan regne med et afkast af sin investering. Googles algoritme skal hele tiden vurdere, hvad der er mest værdifuldt for brugeren, som søger, og det skal man gøre sig fortjent til. Denne “tillid” hos Google kan tage tid at opbygge, men den forsvinder heller ikke lige med det samme.
Trafikken er gratis
Når først du begynder at få trafik fra organiske placeringer, er denne trafik gratis. Sammenlignet med Google Ads, hvor du betaler pr. klik, så betaler du ikke for trafikken, men kun din indledende investering i at optimere din hjemmeside. Man kan med andre ord sige, at trafikken er en belønning, man gør sig fortjent til.
Generelt kan man sige, at SEO har følgende fordele:
- Forstærker autoriteten og tilliden omkring dit brand og dit produkt
- Giver en kontinuerlig og løbende strøm af trafik
- Muligt at skabe opmærksomhed omkring din tilstedeværelse tidligt samt tiltrække besøgende i begyndelsen af deres beslutningsproces
- Muligt at lave mellemkonverteringer såsom nyhedsbrevstilmeldinger og lignende
- Et flittigt arbejde med SEO kan med tiden give dig en hurtigere ranking på nyt indhold
Fordele ved Google Ads:
- Du kan nå toppen på Google indenfor 24 timer
- Særdeles tilgængeligt at måle effekten af tiltaget
- Hurtig sporing af hvilke søgeord der konverterer, og hvilke der skal arbejdes med
- Du kan nemt og hurtigt påbegynde eller afslutte dine kampagner uden ventetid. Hvis det viser sig, at resultaterne af kampagnen udebliver, så kan du afslutte kampagnen, optimere og forsøge igen
- Du betaler det pågældende beløb til Google bagudrettet. Det vil sige, at du får omsætningen ind, inden du skal betale regningen.